You are browsing the archive for åben data.

Merete Sanderhoff vinder Åben Data Prisen 2018

- March 3, 2018 in åben data, åben data pris, begivenhed, event, kulturarv, Open Data Day

Short summary in English: One day early we celebrated Open Data Day 2018 in Copenhagen with Ethos Lab and Open4Citizens. The winner of the first Danish Open Data Award was announced: Merete Sanderhoff from SMK for her work on Wiki Labs and OpenGLAM. Furthermore we had three inspiring presentations on Open4Citizens by Nicola Morelli, on Electricity Map by Olivier Corradi and on Wikidata by Finn Årup Nielsen   Vinderen af Åben Data Prisen 2018 offentliggjort
Merete Sanderhoff med Åben Data Prisen 2018

Merete Sanderhoff med Åben Data Prisen 2018

Merete Sanderhoff modtog Åben Data Prisen 2018 for sit store arbejde omkring åbning og digitalisering af kulturarv, OpenGLAM, kreativ genbrug og brugerinvolvering blandt andet i form af afholdelse af “Wiki Labs” en række workshops, der har til formål at gøre kulturarven lettere tilgængelig. Efter at have modtaget prisen understregede Merete Sanderhoff det brede samarbejde mellem slutbrugere, institutioner og kunst- og dataenthutiaster, som ligger til grund for arbejdet med Wiki Labs Kultur. “Together we go further”, sagde hun med reference til Olivier Corradi‘s oplæg tidligere ved samme arrangement. Om Åben Data Prisen: Prisen er indstiftet i 2018 i samarbejde med ITU’s Ethos Lab og Open4Citizens-projektet under AAU, alle tre organisationer er repræsenteret i pris-komiteen. Prisen har til formål at hædre personer, grupper eller projekter, der udmærker sig særligt i forhold til anvendelse og udbredelse af åben data. Kriterier der lægges vægt på ved uddeling af Åben Data Prisen er: åbenhed, bruger- og borgerinvolvering, innovation og kreativitet.   Open Data Day 2018
Open Data Day 2018

Open Data Day 2018

Open Data Day blev i år fejret godt 400 events verden over. I København holdt vi sammen med Ethos Lab og Open4Citizens et arrangement på IT-Universitetet med ca. 40 deltagere. Ud over at annoncere vinderen af Åben Data Prisen 2018, bestod arrangementet af tre korte og inspirerende oplæg om:
  • Open4Citizens og data labs af Nicola MorelliNicola Morelli argumenterede for værdien af åbne data laboratorier en art maker-spaces der arbejder med åbne offentlige data.
  • Electricity Map af Olivier Corradi. Electricity Map er et open source projekt der i realtid visualiserer, hvor elektriciteten kommer fra og hvor meget CO2 der er udledt for at producere den.
  • Wikidata af Finn Årup Nielsen. Finn Årup fra Wikimedia Danmark vidste illustrative eksempler på analyser og visualiseringer baseret på Wikidata.
Open Data Day 2018 (billede af @nilleren CC-0)

Open Data Day 2018 (billede af @nilleren CC-0)

     

    Merete Sanderhoff vinder Åben Data Prisen 2018

    - March 3, 2018 in åben data, åben data pris, begivenhed, event, kulturarv, Open Data Day

    Short summary in English: One day early we celebrated Open Data Day 2018 in Copenhagen with Ethos Lab and Open4Citizens. The winner of the first Danish Open Data Award was announced: Merete Sanderhoff from SMK for her work on Wiki Labs and OpenGLAM. Furthermore we had three inspiring presentations on Open4Citizens by Nicola Morelli, on Electricity Map by Olivier Corradi and on Wikidata by Finn Årup Nielsen   Vinderen af Åben Data Prisen 2018 offentliggjort
    Merete Sanderhoff med Åben Data Prisen 2018

    Merete Sanderhoff med Åben Data Prisen 2018

    Merete Sanderhoff, museumsinspektør på SMK, modtog Åben Data Prisen 2018 for sit store arbejde omkring åbning og digitalisering af kulturarv, OpenGLAM, kreativ genbrug og brugerinvolvering blandt andet i form af afholdelse af “Wiki Labs” en række workshops, der har til formål at gøre kulturarven lettere tilgængelig. Efter at have modtaget prisen understregede Merete Sanderhoff det brede samarbejde mellem slutbrugere, institutioner og kunst- og dataenthutiaster, som ligger til grund for arbejdet med Wiki Labs Kultur. “Together we go further”, sagde hun med reference til Olivier Corradi‘s oplæg tidligere ved samme arrangement. Om Åben Data Prisen: Prisen er indstiftet i 2018 i samarbejde med ITU’s Ethos Lab og Open4Citizens-projektet under AAU, alle tre organisationer er repræsenteret i pris-komiteen. Prisen har til formål at hædre personer, grupper eller projekter, der udmærker sig særligt i forhold til anvendelse og udbredelse af åben data. Kriterier der lægges vægt på ved uddeling af Åben Data Prisen er: åbenhed, bruger- og borgerinvolvering, innovation og kreativitet.   Open Data Day 2018
    Open Data Day 2018

    Open Data Day 2018

    Open Data Day blev i år fejret godt 400 events verden over. I København holdt vi sammen med Ethos Lab og Open4Citizens et arrangement på IT-Universitetet med ca. 40 deltagere. Ud over at annoncere vinderen af Åben Data Prisen 2018, bestod arrangementet af tre korte og inspirerende oplæg om:
    • Open4Citizens og data labs af Nicola MorelliNicola Morelli argumenterede for værdien af åbne data laboratorier en art maker-spaces der arbejder med åbne offentlige data.
    • Electricity Map af Olivier Corradi. Electricity Map er et open source projekt der i realtid visualiserer, hvor elektriciteten kommer fra og hvor meget CO2 der er udledt for at producere den.
    • Wikidata af Finn Årup Nielsen. Finn Årup fra Wikimedia Danmark vidste illustrative eksempler på analyser og visualiseringer baseret på Wikidata.
    Open Data Day 2018 (billede af @nilleren CC-0)

    Open Data Day 2018 (billede af @nilleren CC-0)

       

      Åben data prisen 2018

      - February 27, 2018 in åben data, åben data pris

      Åben Data Prisen 2018

      Åben Data Prisen 2018

      Open Knowledge Danmark har indstiftet en ny pris: Åben Data Prisen. Prisen er indstiftet i 2018 i samarbejde med ITU’s Ethos Lab og Open4Citizens-projektet under AAU, alle tre organisationer er repræsenteret i pris-komiteen. Prisen har til formål at hædre personer, grupper eller projekter, der udmærker sig særligt i forhold til anvendelse og udbredelse af åben data. Kriterier der lægges vægt på ved uddeling af Åben Data Prisen er: åbenhed, bruger- og borgerinvolvering, innovation og kreativitet. Der følger ingen økonomisk belønning med prisen.   De tre nominerede til Åben Data Prisen 2018 er:
      • Bo Fristed, IT-chef i ITK, Aarhus Kommune og formand for Open Data DK, nomineret for den store indsats for at samle, koordinere og styrke kommunale og regionale åben data tiltag i regi af Open Data DK samt for arbejdet med OS2. Open Data DK er idag en afgørende aktør i frigivelsen af særligt kommunale og regionale offentlige data i Danmark.
      • Marianne Thyrring, direktør i DMI. Nomineret for sit arbejde med at forberede frigivelsen af danske klima- og vejrdata. Den åbne adgang til klimadata kan hjælpe til at forebygge konsekvenser af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de anvendes direkte eller indgår i sammenhæng med systemer fx. til planlægning af produktion.
      • Merete Sanderhoff, museumsinspektør og seniorrådgiver på SMK. Nomineret for sit store arbejde omkring åbning og digitalisering af kulturarv, OpenGLAM, kreativ genbrug og brugerinvolvering blandt andet i form af afholdelse af “Wiki Labs” en række workshops, der har til formål at gøre kulturarven lettere tilgængelig .
      Vinderen af Åben Data Prisen 2018 vil blive offentliggjort på fredag d. 2. marts ved vores arrangement på ITU.

      Åben data prisen 2018

      - February 27, 2018 in åben data, åben data pris

      Åben Data Prisen 2018

      Åben Data Prisen 2018

      Open Knowledge Danmark har indstiftet en ny pris: Åben Data Prisen. Prisen er indstiftet i 2018 i samarbejde med ITU’s Ethos Lab og Open4Citizens-projektet under AAU, alle tre organisationer er repræsenteret i pris-komiteen. Prisen har til formål at hædre personer, grupper eller projekter, der udmærker sig særligt i forhold til anvendelse og udbredelse af åben data. Kriterier der lægges vægt på ved uddeling af Åben Data Prisen er: åbenhed, bruger- og borgerinvolvering, innovation og kreativitet. Der følger ingen økonomisk belønning med prisen.   De tre nominerede til Åben Data Prisen 2018 er:
      • Bo Fristed, IT-chef i ITK, Aarhus Kommune og formand for Open Data DK, nomineret for den store indsats for at samle, koordinere og styrke kommunale og regionale åben data tiltag i regi af Open Data DK samt for arbejdet med OS2. Open Data DK er idag en afgørende aktør i frigivelsen af særligt kommunale og regionale offentlige data i Danmark.
      • Marianne Thyrring, direktør i DMI. Nomineret for sit arbejde med at forberede frigivelsen af danske klima- og vejrdata. Den åbne adgang til klimadata kan hjælpe til at forebygge konsekvenser af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de anvendes direkte eller indgår i sammenhæng med systemer fx. til planlægning af produktion.
      • Merete Sanderhoff, museumsinspektør og seniorrådgiver på SMK. Nomineret for sit store arbejde omkring åbning og digitalisering af kulturarv, OpenGLAM, kreativ genbrug og brugerinvolvering blandt andet i form af afholdelse af “Wiki Labs” en række workshops, der har til formål at gøre kulturarven lettere tilgængelig .
      Vinderen af Åben Data Prisen 2018 vil blive offentliggjort på fredag d. 2. marts ved vores arrangement på ITU.

      Join us for open data day 2018 in Copenhagen

      - February 13, 2018 in åben data, begivenhed, english, event, Open Data Day

      Open Data Day is coming up. This year we have partnered with Open4Citizens and Ethos Lab to host an event Friday 2 March in Copenhagen (see details below). At the event we will celebrate open data with informal socializing and short inspiring talks on open data. At the event we will announce the winner of the Danish Open Data Award 2018. The Danish Open Data Award is a newly initiated award that will be given to a person or a group for an extraordinary effort to promote open data in Denmark. Nominations will soon be published.   When: Friday, March 2, at 16.30-19.00
      Where: IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, Copenhagen
      Open data day 2018

      Open data day 2018

      No entrance fee, everybody is welcome, talks will be in English. The event will be hosted by ETHOS Lab, Opendatalab Copenhagen and Open Knowledge Denmark   Link: Facebook-event

      Join us for open data day 2018 in Copenhagen

      - February 13, 2018 in åben data, begivenhed, english, event, Open Data Day

      Open data day 2018

      Open data day 2018

      Open Data Day is coming up. This year we have partnered with Open4Citizens and Ethos Lab to host an event Friday 2 March in Copenhagen (see details below). At the event we will celebrate open data with informal socializing and short inspiring talks on open data. At the event we will announce the winner of the Danish Open Data Award 2018. The Danish Open Data Award is a newly initiated award that will be given to a person or a group for an extraordinary effort to promote open data in Denmark. Nominations will soon be published. Open Data Day will be celebrated with events around the globe. At the time of writing 156 events are planned to take place in places like Kyrgyzstan, Zambia, the Phillipines, the US and in Copenhagen, Denmark.   When: Friday, March 2, at 16.30-19.00
      Where: IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, Copenhagen No entrance fee, everybody is welcome, talks will be in English. The event will be hosted by ETHOS Lab, Opendatalab Copenhagen and Open Knowledge Denmark   Link: Facebook-event

      Regeringen har besluttet at åbne DMI’s data

      - January 28, 2018 in åben data, DMI, klimadata, meteorologiske data, offentlige data

      Open Knowledge Danmark bifalder, at Danmark nu også åbner for gratis videreanvendelse af klimadata og meteorologiske data. Flere andre lande heriblandt Norge, Sverige, Finland, England, Holland og Tyskland har allerede åbnet deres meteorologiske data med stor stigning i efterspørgsel og videreanvendelse til følge. Den åbne adgang til klimadata kan blandt andet hjælpe til at forebygge nogle af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de bruges i planlægning mv. i en lang række industrier og erhverv.
      Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

      Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

      Flere medier kan i dag berette, at et af hovedinitiativerne i regeringens nye “Strategi for Danmarks digitale vækst” er en åbning af data fra DMI. Regeringen vil i første omgang gøre “rå observationsdata” gratis (inden 2020) og herefter frigive data vedrørende vandstand og lyn (1. halvdel af 2020). Senere vil også klimadata, radardata og prognosedata (2021-2022) blive omfattet. I dagens udmelding fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står, at data vil blive gratis og leveret i et format og med en leveringssikkerhed der gør, at de kan hentes direkte ind i egne systemer. Der står ikke direkte, at data vil blive frigivet som åbne data. Åbne data er et begreb, der er defineret af Open Knowledge på OpenDefinition.org som: “data [that can be] freely used, modified, and shared by anyone for any purpose”. Vi vil selvfølgelig holde øje med om frigivelsen af DMI’s data lever op til disse krav.     Open Knowledge Danmark minder desuden om, at tage brugere og åben data-miljøet med på råd ift. brug af en standard licens – og en åben dataplatform som CKAN som resten af data-økosystemet.

      Gæsteindlæg: Åbne offentlige data – en ny form for offentlig service

      - September 21, 2017 in åben data, offentlige data

      Dette er et gæsteindlæg af Kristian Holmgaard Bernth, der er chefrådgiver i firmaet Seismonaut. Indlægget er oprindeligt skrevet som artikel på Seismonauts hjemmeside i en lidt længere version, der kan findes her. Seismonaut har blandt andet arbejdet med hvordan offentlige åbne data i større grad kan finde anvendelse i virksomheder og rådgivet myndigheder omkring deres udstilling af åbne data. Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.   Hvad er åbne offentlige data?
      Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under. Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:
      1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
      2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
      3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.
      For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning. Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

      Øget fokus på datadrevet udvikling

      Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
      Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling. For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:
      1. Egne data
      2. Andres data
      3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)
      Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher. Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource. Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

      Vi er godt med i Danmark

      Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
      Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.
      Eksempel på brug af åbne offentlige data
      I de byer, der har betalte offentlige parkeringspladser, samler kommunerne en enorm mængde data. Gennem parkeringsanlæg eller billet-apps bliver der samlet data om, hvor, hvornår og hvor længe vi parkerer, når vi benytter pladserne. De data har tidligere ligget ubrugt hen, gemt i databaser, men de kan være en vigtig ressource. I Københavns Kommune arbejder man derfor nu på at få de data i hænderne på virksomheder, der kan bruge dem til at hjælpe byens borgere til nemmere at finde en ledig parkeringsplads i myldretiden.
      Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
      Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.
       

      Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

      Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
      Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling. Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi. Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

      Gæsteindlæg: Åbne offentlige data – en ny form for offentlig service

      - September 21, 2017 in åben data, offentlige data

      Dette er et gæsteindlæg af Kristian Holmgaard Bernth, der er chefrådgiver i firmaet Seismonaut. Indlægget er oprindeligt skrevet som artikel på Seismonauts hjemmeside i en lidt længere version, der kan findes her. Seismonaut har blandt andet arbejdet med hvordan offentlige åbne data i større grad kan finde anvendelse i virksomheder og rådgivet myndigheder omkring deres udstilling af åbne data. Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.   Hvad er åbne offentlige data?
      Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under. Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:
      1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
      2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
      3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.
      For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning. Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

      Øget fokus på datadrevet udvikling

      Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
      Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling. For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:
      1. Egne data
      2. Andres data
      3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)
      Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher. Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource. Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

      Vi er godt med i Danmark

      Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
      Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.
      Eksempel på brug af åbne offentlige data
      I de byer, der har betalte offentlige parkeringspladser, samler kommunerne en enorm mængde data. Gennem parkeringsanlæg eller billet-apps bliver der samlet data om, hvor, hvornår og hvor længe vi parkerer, når vi benytter pladserne. De data har tidligere ligget ubrugt hen, gemt i databaser, men de kan være en vigtig ressource. I Københavns Kommune arbejder man derfor nu på at få de data i hænderne på virksomheder, der kan bruge dem til at hjælpe byens borgere til nemmere at finde en ledig parkeringsplads i myldretiden.
      Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
      Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.
       

      Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

      Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
      Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling. Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi. Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

      Danmark 3 pladser ned – Open Data Index 2016/2017

      - May 8, 2017 in åben data, Government, internationalt, offentlige data, Open Data Index, open gov

      Det globale åben data index benchmarker næsten 100 landes publikationer af åbne offentlige data. For hvert land vurderes hvor meget data, der er offentliggjort inden for forskellige kategorier og om den offentliggjorte data lever op til kravene i definitionen af åbne data. De foreløbige resultater for Global Open Data Index 2016/2017 er nu offentliggjort og Danmark er røget 3 pladser ned i forhold til sidste år og yderligere en plads ned i forhold til forrige år. Opgørelsen er foreløbig fordi Open Knowledge har besluttet at ændre fremgangsmåden, således at der inden de endelige resultater præsenteres er en såkaldt dialog-fase, hvor de foreløbige resultater kan kan diskutteres og rettes, hvis der skulle ske ændringer eller en fejl i opgørelsen skulle blive opdaget. For Danmarks vedkommende tæller det især ned, at vi ikke har åbne data for offentlig udgifter (på et tilstrækkeligt detaljeret niveau) og at vores data for offentlige udbud ikke er åbne. For at der kan være tale om åbne data, skal data leve op til kravene i “the open definition“.