You are browsing the archive for åben videnskab.

5. marts er det tid til Open Data Day 2016 i København

- February 20, 2016 in åben data, åben viden, åben videnskab, begivenhed, internationalt, offentlige data, Open Access, open gov, Workshop

Open Data Day 2016Den 5. marts 2016 er det den Internationale Open Data Day og igen i år afholdes der et arrangement i København, som Open Knowledge Danmark er medarrangangør for

Vi mødes her

Digital Social Science Lab (DSSL), kælderen under det samfundsvidenskabelige bibliotek Gothersgade 140, 1123 København K fra kl. 13-15. Vis adresse på OpenStreetMap

Program:

  • Fælles intro til åbne data – 15-30 min + tredieverdensperspektiv
  • 3 rum/sessions (60 mins):
    • Privacy vs. open data; en debat-workshop
    • OpenGLAM; workshop faciliteret af Wikimedia Danmark
    • Værktøjer; introduktion og hands-on
  • Fælles afslutning/hvad har vi lavet (20 mins)
  • “Open mic” (10 mins)

Om vores vært

Digital Social Science Lab (DSSL) er et nyopstartet lab, der sigter mod at skabe en platform for digital samfundsvidenskabelig forskning og læring for KU’s samfundsvidenskabelige fakulteter. Officielle tags er #opendataday og #opendatadaydk

Eksterne henvisninger

Open Knowledge Denmark Logo Wikimedia Danmark Logo

Vær med til at markere Open Data Day 2015 i København

- February 12, 2015 in åben adgang, åben data, åben viden, åben videnskab, begivenhed, datajournalistik

Open Data DayDen 21. februar 2015 er det den Internationale Open Data Day og i den forbindelse afholdes der et arrangement i København fra kl. 14:00 til 17:00.
Vi mødes her:
MellemRummet, Ravnsborggade 11, 2200 København N

Vis større kort
Arrangementet har to dele:
  • Kortlægning af de danske “åben”-miljøer
  • Dataworkshop med crowdsourcet folketingskandidat-data som omdrejningspunkt.
Vi regner med at kunne tilbyde en introduktion til dataanalyse for begyndere og let øvede, hvis der er interesse for det.
Eksterne henvisninger

Open Access og open science snak skudt igang i København – vil du være med?

- September 30, 2014 in åben videnskab, Biologigaragen, Open Access, Open Access Button

2014-09-25 17.25.37 I sidste uge lagde Café Nutid i København hus til et meetup, hvor man kunne blive klogere på begreber som Open Access, åben videnskab og folkeforskning (også kaldet citizen science). Det valgte lidt over 10 mennesker at benytte sig af, og det blev til et par særdeles hyggelige timer med inspirerende oplæg, gode diskussioner og spændende tanker om videre udforskning af disse områder i Danmark. Først på programmet var David Carroll, som foruden at være en anerkendt drivkraft i det internationale Open Access bevægelse også står bag det særdeles succesfulde projekt Open Access Button. David arbejder i øjeblikket nogle uger i Danmark, og kunne således benytte lejligheden til at møde nysgerrige fra det danske miljø omkring disse begreber.

Open Access og Open Access Button

David fortalte dels om Open Access generelt og dels om arbejdet med at udvikle Open Access Button, der er en browser bookmarklet, som man gratis kan installere og bruge til tage del i en global indsats for at visualisere i hvor høj grad størstedelen af verdens forskning er indespærret bag jurisdisk og teknisk lås og slå.
Knappen fungerer således, at man klikker på den hver gang man støder på en paywall i forskningshenseende, og så bliver afspærringen kortlagt og visualiseret i Open Access Button’s data mapping. Disse data bruger communitiet så til at lægge pres på de gatekeepers, som står bag de mange pay-walls (som ofte beskytter forskning der er betalt med skattekroner) samt lede efter åbne alternativer, og resultatet har indtil nu været en kæmpe success med tusindevis af frigjorde dokumenter til følge. Jo flere mennesker der bruger Open Access Button, jo stærkere bliver værktøjet og de data som fællesskabet producerer.
David løftede endvidere sløret for nogle spændende nye tiltag som sættes i søen over den næste tid. Hvis du som læser her vil vide mere om dette, så følg David på Twitter på @davidecarroll og Open Access Button på @OA_Button. Det kan også anbefales at besøge Open Access Button’s hjemmeside, og du kan endvidere se hans slides fra præsentationen. 2014-09-25 17.25.01

Biologigaragen, DIY-BIO og den globale citizen science bevægelse

Dernæst overtog Martin Malthe Borch, som i København er én af drivkræfterne bag en masse forskellige initiativer, herunder Labitat hackerspacet, citizen science foreningen Biologigaragen og ikke mindst festivalen Kopenlab, som løb af stablen som en del af den store ESOF 2014 konference “Science In The City” på Carlsberg i København i sommers. Malthe fortalte om principperne bag citizen science/folkeforskning, do-it-yourself-biologi (DIY-BIO) og tog endvidere gruppen på en tur igennem en række meget inspirerende projekter på både lokalt og internationalt plan, ikke mindst flere af dem han og Biologigaragen er praktisk involveret i. Følg Malthe på Twitter på @mmborch og dyk ned i Biologigaragens spændende univers på biologigaragen.dk.

Skal vi have flere Open Access og open science netværksaktiviteter i Danmark og København?

Den sidste del af meetup’et blev brugt til at snakke om bl.a. om det var muligt at stable nogle faste meetups på benene omkring dagens temaer – og det var der umiddelbart stor interesse for. Således håber vi fra Open Knowledge Danmarks og Biologigaragens side, at flokken der mødtes (og/eller andre som læser dette) tager initiativ til et næste arrangement – vi er klar til at støtte op, deltage og endvidere tilbyde vores infrastruktur til koordinering (eksempelvis OKFN-DK’s åbne diskussionsliste og Biologigaragens Google Group). Opfordringen er hermed givet! Noterne fra meetup’et kan ses her (bl.a. med mere detaljeret referat – omend ikke alt er med): https://pad.okfn.org/p/OpenScienceMeetupCPH

Get involved with open access // Meetup om “åben videnskab” i København

- September 24, 2014 in åben adgang, åben data, åben videnskab, begivenhed, english, event, Open Access, Open Science

English summary: Open access means unrestricted access to peer-reviewed scholarly research. Knowledge and research should not be restricted but used and spread for all of us to benefit. Open Knowledge Danmark is organizing a meetup on open access and open science, Thursday 25th September 17.00-19.00 at Cafe Nutid in Copenhagen. Show up to get introduced to open access and network with like-minded people. Talks will be in English.   900px-Open_Access_PLoS.svgBliv introduceret til åben videnskab.
Viden og videnskablig forskning i særdeleshed bør komme alle til gode, første skridt er at gøre forskningen frit tilgængelig. Torsdag den 25. september 2014, kl. 17.00-19.00 mødes vi på Cafe Nutid, hvor vi vil give en introduktion til ideerne om åben adgang/åben videnskab (open access/open science) samt hvordan principperne bliver anvendt i praksis. Du vil blandt andet komme til at høre om biologigaragen og citizen science, Open Access Button og open access activism. Har du selv noget på hjertet er du velkommen til at møde op og fortælle om det. Vi håber, at dette møde kan være startskuddet til at skabe kontakter mellem andre der er interesserede i åben videnskab (open science). Hvis du planlægger at deltage, er du meget velkommen til at tilmelde dig på eventets Facebook-side (ikke obligatorisk).