You are browsing the archive for offentlige data.

Nordisk-baltisk samarbejde om open data relateret til anti-korruption

- October 22, 2019 in åben data, begivenhed, event, Government, internationalt, offentlige data, OGP, Workshop

Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Open Knowledge Danmark var med da nordiske og baltiske repræsentanter fra Open Knowledge og Transparency  International mødtes til en workshop med temaet “Building a Nordic Anti-Corruption Data Ecosystem” i Riga, oktober 2019. Der blev arbejdet på udfordringer omkring anti-korruptions data: Hvad er situationen i de forskellige lande? Hvilke barrierer for åbenhed om politiske data møder vi? Hvordan kan vi samarbejde og hjælpe hinanden? Der blev blandt andet drøftet partistøtteregler, lobbyregistre, offentlige indkøb, landenes deltagelse i Open Government Partnership, politikeres deklarationer af personlige interesser, parlamentarisk overvågning, open data vs. GDPR. Workshoppen er del af et projekt, der også omfatter en nordisk eksplorativ rundspørge om åbne data relateret til politisk integritet. Deltagende organisationer (ud over os): Open Knowledge Sverige, Transparency International Finland, Estland, Letland og Litauen).

Rigsrevisionen om statens brug af åbne data

- March 18, 2019 in åben data, Government, offentlige data

Rigsrevisionen har undersøgt statens brug af åbne data og Open Knowledge Danmark har bidraget med input undervejs. I deres rapport anbefaler de at gøre klar til indførelsen af ”open by default” for data fra staten i Danmark. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data. Rigsrevisionen har også lavet en interaktiv visualisering af statens åbne data. Se den her: http://www.rigsrevisionen.dk/interaktiv-visualisering-af-s…/ Læs rapporten: http://rigsrevisionen.dk/media/2105061/sr1218.pdf

Regeringen har besluttet at åbne DMI’s data

- January 28, 2018 in åben data, DMI, klimadata, meteorologiske data, offentlige data

Open Knowledge Danmark bifalder, at Danmark nu også åbner for gratis videreanvendelse af klimadata og meteorologiske data. Flere andre lande heriblandt Norge, Sverige, Finland, England, Holland og Tyskland har allerede åbnet deres meteorologiske data med stor stigning i efterspørgsel og videreanvendelse til følge. Den åbne adgang til klimadata kan blandt andet hjælpe til at forebygge nogle af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de bruges i planlægning mv. i en lang række industrier og erhverv.
Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

Flere medier kan i dag berette, at et af hovedinitiativerne i regeringens nye “Strategi for Danmarks digitale vækst” er en åbning af data fra DMI. Regeringen vil i første omgang gøre “rå observationsdata” gratis (inden 2020) og herefter frigive data vedrørende vandstand og lyn (1. halvdel af 2020). Senere vil også klimadata, radardata og prognosedata (2021-2022) blive omfattet. I dagens udmelding fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står, at data vil blive gratis og leveret i et format og med en leveringssikkerhed der gør, at de kan hentes direkte ind i egne systemer. Der står ikke direkte, at data vil blive frigivet som åbne data. Åbne data er et begreb, der er defineret af Open Knowledge på OpenDefinition.org som: “data [that can be] freely used, modified, and shared by anyone for any purpose”. Vi vil selvfølgelig holde øje med om frigivelsen af DMI’s data lever op til disse krav.     Open Knowledge Danmark minder desuden om, at tage brugere og åben data-miljøet med på råd ift. brug af en standard licens – og en åben dataplatform som CKAN som resten af data-økosystemet.

Gæsteindlæg: Åbne offentlige data – en ny form for offentlig service

- September 21, 2017 in åben data, offentlige data

Dette er et gæsteindlæg af Kristian Holmgaard Bernth, der er chefrådgiver i firmaet Seismonaut. Indlægget er oprindeligt skrevet som artikel på Seismonauts hjemmeside i en lidt længere version, der kan findes her. Seismonaut har blandt andet arbejdet med hvordan offentlige åbne data i større grad kan finde anvendelse i virksomheder og rådgivet myndigheder omkring deres udstilling af åbne data. Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.   Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under. Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:
  1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
  2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
  3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.
For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning. Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling. For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:
  1. Egne data
  2. Andres data
  3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)
Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher. Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource. Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.
Eksempel på brug af åbne offentlige data
I de byer, der har betalte offentlige parkeringspladser, samler kommunerne en enorm mængde data. Gennem parkeringsanlæg eller billet-apps bliver der samlet data om, hvor, hvornår og hvor længe vi parkerer, når vi benytter pladserne. De data har tidligere ligget ubrugt hen, gemt i databaser, men de kan være en vigtig ressource. I Københavns Kommune arbejder man derfor nu på at få de data i hænderne på virksomheder, der kan bruge dem til at hjælpe byens borgere til nemmere at finde en ledig parkeringsplads i myldretiden.
Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.
 

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling. Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi. Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

Gæsteindlæg: Åbne offentlige data – en ny form for offentlig service

- September 21, 2017 in åben data, offentlige data

Dette er et gæsteindlæg af Kristian Holmgaard Bernth, der er chefrådgiver i firmaet Seismonaut. Indlægget er oprindeligt skrevet som artikel på Seismonauts hjemmeside i en lidt længere version, der kan findes her. Seismonaut har blandt andet arbejdet med hvordan offentlige åbne data i større grad kan finde anvendelse i virksomheder og rådgivet myndigheder omkring deres udstilling af åbne data. Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.   Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under. Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:
  1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
  2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
  3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.
For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning. Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling. For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:
  1. Egne data
  2. Andres data
  3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)
Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher. Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource. Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.
Eksempel på brug af åbne offentlige data
I de byer, der har betalte offentlige parkeringspladser, samler kommunerne en enorm mængde data. Gennem parkeringsanlæg eller billet-apps bliver der samlet data om, hvor, hvornår og hvor længe vi parkerer, når vi benytter pladserne. De data har tidligere ligget ubrugt hen, gemt i databaser, men de kan være en vigtig ressource. I Københavns Kommune arbejder man derfor nu på at få de data i hænderne på virksomheder, der kan bruge dem til at hjælpe byens borgere til nemmere at finde en ledig parkeringsplads i myldretiden.
Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.
 

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling. Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi. Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

Danmarks kommende Open Government handlingsplan

- September 20, 2017 in Government, offentlige data, OGP, open gov, Open Government Partnership

Open Knowledge Danmark til møde i DigitaliseringsstyrelsneOpen Knowledge Danmark var i august i år inviteret til møde om udarbejdelsen af Danmarks næste Open Government-handlingsplan hos Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen er ved at udarbejde den danske handlingsplan for 2017-2019. Handlingsplanen skal udgøre det danske bidrag til Open Government Partnership-samarbejdet. Open Government Partnership er en international platform, der skal sikre at de deltagende lande forpligter sig til konkrete indsatser, der skal gøre regeringer og den offentlige sektor mere åben, ansvarlig og inkluderende. Den kommende handlingsplan vil tage afsæt i fire temaer: 1. Flere og bedre åbne data, 2. Skræddersyede data skal skabe grundlag for inddragelse, 3. Sammen om en bedre offentlig sektor og 4. En global indsats for åbenhed.
Open Knowledge Danmark argumenterede på mødet for en ambitiøs, prioriteret og sammenhængende indsats (og målsætning) for åbenhed i politiske processer og den offentlige forvaltning i øvrigt.
Læs også: Fra arkivet:

Danmarks kommende Open Government handlingsplan

- September 20, 2017 in Government, offentlige data, OGP, open gov, Open Government Partnership

Open Knowledge Danmark til møde i DigitaliseringsstyrelsneOpen Knowledge Danmark var i august i år inviteret til møde om udarbejdelsen af Danmarks næste Open Government-handlingsplan hos Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen er ved at udarbejde den danske handlingsplan for 2017-2019. Handlingsplanen skal udgøre det danske bidrag til Open Government Partnership-samarbejdet. Open Government Partnership er en international platform, der skal sikre at de deltagende lande forpligter sig til konkrete indsatser, der skal gøre regeringer og den offentlige sektor mere åben, ansvarlig og inkluderende. Den kommende handlingsplan vil tage afsæt i fire temaer: 1. Flere og bedre åbne data, 2. Skræddersyede data skal skabe grundlag for inddragelse, 3. Sammen om en bedre offentlig sektor og 4. En global indsats for åbenhed.
Open Knowledge Danmark argumenterede på mødet for en ambitiøs, prioriteret og sammenhængende indsats (og målsætning) for åbenhed i politiske processer og den offentlige forvaltning i øvrigt.
Læs også: Fra arkivet:

Danmark 3 pladser ned – Open Data Index 2016/2017

- May 8, 2017 in åben data, Government, internationalt, offentlige data, Open Data Index, open gov

Det globale åben data index benchmarker næsten 100 landes publikationer af åbne offentlige data. For hvert land vurderes hvor meget data, der er offentliggjort inden for forskellige kategorier og om den offentliggjorte data lever op til kravene i definitionen af åbne data. De foreløbige resultater for Global Open Data Index 2016/2017 er nu offentliggjort og Danmark er røget 3 pladser ned i forhold til sidste år og yderligere en plads ned i forhold til forrige år. Opgørelsen er foreløbig fordi Open Knowledge har besluttet at ændre fremgangsmåden, således at der inden de endelige resultater præsenteres er en såkaldt dialog-fase, hvor de foreløbige resultater kan kan diskutteres og rettes, hvis der skulle ske ændringer eller en fejl i opgørelsen skulle blive opdaget. For Danmarks vedkommende tæller det især ned, at vi ikke har åbne data for offentlig udgifter (på et tilstrækkeligt detaljeret niveau) og at vores data for offentlige udbud ikke er åbne. For at der kan være tale om åbne data, skal data leve op til kravene i “the open definition“.    

Danmark 3 pladser ned – Open Data Index 2016/2017

- May 8, 2017 in åben data, Government, internationalt, offentlige data, Open Data Index, open gov

Det globale åben data index benchmarker næsten 100 landes publikationer af åbne offentlige data. For hvert land vurderes hvor meget data, der er offentliggjort inden for forskellige kategorier og om den offentliggjorte data lever op til kravene i definitionen af åbne data. De foreløbige resultater for Global Open Data Index 2016/2017 er nu offentliggjort og Danmark er røget 3 pladser ned i forhold til sidste år og yderligere en plads ned i forhold til forrige år. Samlet set ligger Danmark i år på en 6. plads.
The Global Open Data Index

The Global Open Data Index 2016/2017

Opgørelsen er foreløbig fordi Open Knowledge har besluttet at ændre fremgangsmåden, således at der inden de endelige resultater præsenteres er en såkaldt dialog-fase, hvor de foreløbige resultater kan kan diskutteres og rettes, hvis der skulle ske ændringer eller en fejl i opgørelsen skulle blive opdaget. For Danmarks vedkommende tæller det især ned, at vi ikke har åbne data for offentlig udgifter (på et tilstrækkeligt detaljeret niveau) og at vores data for offentlige udbud ikke er åbne. Hvis du har kommentarer eller forslag til rettelser, så skynd dig at sende dem ind. Den 15. juni 2017 offentliggøres de endelige resultater sammen med et whitepaper med anbefalinger omkring publicering af åbne offentlige data.  

Gæsteindlæg: Something’s (Johnny) Rotten in Denmark

- April 21, 2017 in åben data, english, offentlige data

Dette er et gæsteindlæg af Jason Hare, der er Open Data Evangelist hos OpenDataSoft. I indlægget beskrives initiativet med Københavns “City Data Exchange“, der samler data fra forskellige åbne og lukkede kilder og udgør en form for markedsplads for data. Fra Open Knowledge Danmarks side er vi særligt skeptiske overfor ideen om at tage åbne data offentliggjort på åbne platforme (som Københavns åbne data portal, der er baseret på CKAN) og genpublicere dem bag login og med begrænsning i vilkårene for videreanvendelse. Indlægget blev oprindeligt postet på Jason Hares egen blog og er udtryk for skribentens egne holdninger.

Hitachi Insight Group Repackaging Open Data

Hitachi Insight Group’s City Data Exchange pilot in Copenhagen is the latest attempt at a model of monetization around Open Data. There are some hurdles, both practical and ethical, that this model will have to overcome. Repackaging public data for resell limits re-use, accessibility and may push ethical boundaries when public data is enriched with private data.

I see ethical problems taking two tracks:

  • Personally identifiable information is more likely when public data is enriched with private data and used in a less-than-transparent manner. This is also known as the “Mosaic Effect”. “Mosaic Effect”, small fact, is a term invented by the intelligence community in the US. No longer do we have transparent government, instead we have transparent citizens. For more information on this etymological footnote, read Victor V. Ramraj’s brilliant book Global Anti-Terrorism Law and Policy.
  • Public data, Open Data, has been paid for by taxpayers. The data is a public asset and should not be given away to private sector companies that have no transparency requirements. See Ade Adewunmi’s brilliant piece written on the UK’s Government Digital Service Blog for more on this. Also a blog post I wrote based on my work at the White House Open Data Roundtables in regards to data as an asset on the OpenDataSoft blog.

The Data Exchange Model Already Includes You.

Many years ago I worked as a Vice President for a data exchange company. This company, RateWatch, packaged and resold bank rate data to banks. The banks found it cheaper to buy rates from the largest database of bank rates in the world rather than try to gather the intelligence themselves.

Selling Access is not what Smells About this Deal

APIs usually have tokens and these tokens can be throttled. This is to prevent abuse of the API and the underlying data. Governments that sell a premium access to these API are a different animal to what Hitachi is doing. Consuming millions of rows of data is not something the average person does. Selling access to the API, with a Service Level Agreement (SLA), allows public sector to make the data more reusable.

Local government can do this with other assets: toll roads; industrial use of natural resources; access to medical care; an expectation of public safety. All of these municipal services have a basic free level and a level at which there are additional fees. Consider transportation, if you drive a car you pay taxes and gasoline to drive. Taking a bus is less expensive and there are no taxes. In the same way data can be distributed more or less equally. The real difference is in the velocity of data consumption.

Examples of Companies that Collect and Repackage data:

  • Axiom sells data subscriptions to, among other customers, users of SalesForce.
  • XOR Data Exchange offers customer acquisition risk mitigation through subscriptions to credit profiles of consumers. Your cable company probably uses XOR.
  • BDEX offers persona data including spending habits, entertainment habits and political affiliation.
  • LexisNexis sells data analytics supporting compliance, customer acquisition, fraud detection, health outcomes, identity solutions, investigation, receivables management, risk decisioning and workflow optimization.
  • ESRI repackages public (open) data from US Agencies and offers subscriptions to its ArcGIS online service. The data is now in a non-reusable, proprietary format.
  • Hitachi Insight Group and the City of Copenhagen will collect and resell public data to private interests.

It’s a long and somewhat unsettling list

These companies spend money to gather information about all of us based on our commercial and entertainment habits. They then sell this data to marketing companies looking to remarket to all of us. The deal is we exchange our data in return for small benefits at the gas pump, the grocery store, the movie theatre and probably every place you shop. That is ok. We can opt out. We know it’s happening and we play along.

How the Hitachi Deal Works

The idea of data exchanges has been around probably as long as humans have been writing things down. Now that most of us operate in digital environments on a daily basis, it is not surprising that companies have figured out that data is money.

Hitachi Insight Group approach the City of Copenhagen. The City pledged $1.3 million and Hitachi matched these funds at 2:1. Note again that Hitachi is using money from the [local] government. This money is used to incentivize the private sector to invest money in making the data suitable and reliable for data sharing. In this scheme, the City recovers some of its upfront costs in making the data suitable for release. Hitachi plans to license its technology to other cities with a one time startup fee after which there will be no further obligations on the part of the government.

This implies that all of the revenue then goes back to the Hitachi Group. Hitachi does not know if this is a viable model and neither does the City of Copenhagen. At best, the City achieved a goal of limited value, it recovered some capital. At worst, the city short-circuited its own Smarter City initiative.

When we talked about access to APIs and cities wanting to charge for premium access, we decided that was ok. The City has an obligation to taxpayers to recover any revenue possible. Residents can access the API without a token for research or data storytelling, business can pay a small fee to increase the velocity of the data harvested from the Open Data Portal.

What makes the Hitachi deal so bad for Copenhagen is that it does not solve the data dissemination issue. Hitachi will control the data market and all access to the data.

 Open Knowledge Danmark har også tidligere har et gæsteindlæg om samme emne med titlen: Impressions of City Data Exchange Copenhagen.