Meget om data, lidt om åbenhed i ny digitaliseringsstrategi
Niels Erik Kaaber Rasmussen - May 12, 2016 in åben data, digitalisering, digitaliseringsstrategi, Government, offentlige, offentlige data, open gov
Det fremgår meget tydeligt, at det er den kommercielle udnyttelse af offentlige data som prioriteres, i tillæg til effektivisering af den offentlige sektor selv. Open Knowledge Danmark mener ikke, det er tilstrækkeligt at fokusere på det erhvervsmæssige potentiale i åbne offentlige data. Der er et langt større potentiale forbundet ved at betragte værdien af åbne data ud fra et større perspektiv, der også inkluderer borgere, forskere, civilsamfund mv. I beskrivelsen digitaliseringsstrategiens initiativ om åbne offentlige data, står blandt andet: “Partnerskabet skal i tæt dialog med blandt andet fælleskommunale aktiviteter om åbne data, relevante virksomheder og eksperter være drivkraft og sætte retning og rammer for, at flere offentlige data gøres tilgængelige for og udnyttes af blandt andet erhvervslivet”. Open Knowledge Danmark melder sig gerne med eksperter, også med henblik på at påpege det potentiale der ligger ud over det snævre kommercielle.Udbredelsen og udnyttelse af data skal fremmes, også men ikke kun for erhvervslivet #offdig https://t.co/7tzRiZDcdB
— Open Knowledge DK (@okfnDK) May 12, 2016